16.01.2007 - Tobago til Trinidad (60 sømil)

Vi havde aftalt med ""Asra"" at følges ad til Trinidad - på grund af deres potentielle rorproblemer var det rart at have nogen i nærheden hvis der skulle ske et eller andet - og om eftermiddagen fik vi udklareret. Dog var "Health"-myndighederne der ikke, kun "Customs" - men han lovede at ringe til myndighederne på Trinidad (Chaguaramas) og fortælle at vi havde udklareret.

Så da det begyndte at skumre om aftenen, var vi sådan set klar - ankeret op og endelig ud af Man of War bugten, kurs mod Trinidad.

Jævn vind fra øst og nordøst, en god medstrøm så vi nøjedes med genuaen - "Asra" kørte med fuld stor og genua og på den måde fulgtes vi ad hele natten. Regnar havde lidt problemer med lanternen (en meget fin og dyr diode-ting), men den så ud til at lyse fint hele natten. Indimellem lidt VHF-kontakt med dem, så det var en meget hyggelig tur.

Af Curtis (fra internetcafeen) havde jeg lige inden afsejling fået en gammel fiskestang med hjul og blæksprutte-krog, samt en pose madding-fisk (små silde-lignende fisk) som tak for hjælp med hans nye trådløse access-point (velvilligt sponsoreret af S/Y Pinocchio ...) - samt ikke mindst vejledning i hvordan man mest optimalt fangede tun-, king- og dolphin-fisk - så det måtte jo prøves. Så undervejs fik jeg monteret en madding-fisk på krogen, det trak vi så efter os hele natten de foreskrevne 80-100 meter efter båden. Curtis havde sagt at slæbet ikke skulle være længere fra båden, idet de fleste fisk er ret nysgerrige og kommer op og kigger når båden passerer og de mærker bovbølgen - så omkring 80 meter efter båden skulle være passende. Og ganske rigtigt, ved ankomsten til Chaguaramas da vi hev blækspruttekrogen ind, manglede den halve madding-fisk - omhyggelig bidt over på midten - desværre havde fisken (hvad det nu var for en ...), der havde snuppet det halve af maddingen, dermed undgået at få selve krogen i munden - ærgerligt at vi først opdagede det da vi var ved at være i havn - men næste gang vi fisker, så bliver der kun monteret en halv fisk på krogen ...

17.01.2007 - Chaguaramas/Trinidad 

Vi fik fundet ind til indklarerings-broen længst inde i havnen - "Asra" parkerede udenpå os.. Fik meldt os til myndighederne (skal man gøre ved hver ændring af opholdshavn tror vi nok) og efter indklarering (Tobago-tolderen havde sandelig husket at ringe til Chaguaramas, så ingen problemer her) lagde vi os ud på ankerpladsen. Hvor vi med lidt besvær fik ankret (meget dårlig holdebund, til sidst måtte vi ud med 2 ankre – av min ryg!) op i bugten udfor Chaguaramas.

Et smut inde og kigge lidt på omgivelserne - men ellers afslapning resten af dagen.

Vi var ovre for at hente Regnar og Annette på "Asra" - dog begyndte det at regne, så i stedet for at sejle ind alle 4 i regnvejret, brugte vi lige regnen på et slag 500 :) 

18.01.2007/09.03.2007 - Chaguaramas/Trinidad

Vel parkeret i den store beskyttede bugt ved Chaguaramas, kunne vi begynde at udforske omgivelserne - Annette og jeg ville gerne opleve karnevalet, og indstillede os på en måneds ventetid - "Asra" skulle videre nordpå mod Guadeloupe, de fik gæster der i slutningen af februar (tror jeg nok).

Bugten ved Chaguaramas blev under 2. verdenskrig brugt af amerikanerne som flådebase, nu er hele området konverteret til et kæmpe center for yachts – og noget af pladsen bruges af olieindustrien – rygtet siger at olieindustrien (som giver Trinidad og Tobago størstedelen af deres BNP) skal udvides, og at yachtområdet derfor vil forsvinde i løbet af få år.

Aftenstemning i bugten ved Chaguaramas - farvel til svenske Nabob

 med Marianne og Kay, som er på vej jorden rundt

Men der er fortsat plads til omkring 1.000 både (i vand og på land), mange yachtværfter, utallige workshops og chandleries, restauranter og supermarkeder osv. osv. – minder en del om Marmaris Yacht Marine hvad angår aktivitetsniveauet omkring båd-maintenance (og støjniveauet også …) – men da især jeg jo holder meget at at betragte andre arbejde, så er det et udmærket sted at ligge – for en tid!

Vi havde også (bemærk datidsformen …) planer om en watermaker, som skulle kunne leveres herfra moms og toldfrit – og fik tilbud på en Spectra Watermaker til 25 kkr. – men da beslutningen om at sejle tilbage til Europa er taget og jeg fortsat endnu ikke har 50-års fødselsdag, så er watermaker-projektet blevet parkeret på hylden – måske bliver der så alligevel holdt fest i år, hvem ved!!

I stedet har vi investeret i en vindgenerator af mærket "KISS" (Keep It Simple Stupid), lokalt produceret her på Trinidad. Specifikationerne så udmærket ud, produktionen skete (sker) med håndkraft - 4-5 lokale arbejdere står i et primitivt skur og laver stort set alle delene selv inden de bliver samlet til den færdige vindgenerator - fra vikling af generatoren til glasfiberstøbning af generatorhus og vindmøllevinger - men sådan er Vestas jo også startet ;-)

Pinocchio - nu med vindmølle

På det daglige morgen-VHF net, er der også et afsnit med køb/salg - og en morgen var der en fyr der annoncerede et stativ til en vindmølle - så det fik jeg tiltusket mig til en billig penge - fyren var på vej til at sejle, og skulle bare af med det - havde fået lavet et meget fint nyt rustfrit stativ til sine solpaneler og sin vindmølle - efter at vi nu har fået monteret stativet til vindmøllen på hækken, kan jeg godt se nytten af et lidt mere smart stativ til vores solpaneler, bimini og nu vindmølle - men det bliver så en anden god gang! Som Bjørn bemærkede da han hørte om vindmøllen: "ja udgiften til vindmøllen er jo bare udbetalingen - nu kommer alt det andet ..."

Så Kasper, nu er der desværre endnu flere "snore og stænger og ledninger og ..." i cockpittet ...!

Og den forbistrede badestige er afmonteret igen - og nu kommer Charlotte på besøg - måske kan Flemming og jeg rigge en kran til på vindmøllestativet - hvis vi sætter lidt strøm den anden vej igennem vindgeneratoren kan den måske bruges som hejseværk til at hejse de badende skønjomfruer op - hmm, må overvejes lidt nærmere - hvorfor kan hun ikke lære at gå på vandet, den gode Charlotte ...;-)

Selve monteringen af vindmøllen tog en rum tid - først skal der monteres huller i dæk, så understøtning, gummipakning skal tilpasses (for at modvirke vibrationer er der en gummiplade mellem dæk og vindmøllestativ), støtter skal monteres vinkelret på stativ og dæk - alle huller skal epoxyforstærkes og seales - cockpitrum og agterste kistebæmk tømmes for at kunne arbejde dernede - nye ledninger trækkes til batterierne osv. osv. - med 35-37 grader i skyggen bliver man hurtigt fuldstændig udmattet og selvfølgelig gennemblødt af sved.

Og den afsluttende montering var lidt nervepirrende - monteringsstativet til vindmøllen er et næsten 3 meter langt aluminiumsrør - øverst oppe er der så monteret en omkring 8-9 kilos vindgenerator - indtil man får monteret et par indledende bolte er hele opstillingen mildest talt vakkelvorn - det hele skal gerne vende rigtigt - alt er smurt ind i sort sikaflex - incl. hår, arme, hænder, ledninger - rundt i ankerområdet sejler konstant store og små motorbåde, som sætter bevægelse i vandet og dermed Pinocchio, videre fra Pinocchio op i vindmøllestativet - jo det var en sjov formiddag da Annette og jeg monterede apparatet!

Men nu står den så der og får os til endnu mere at ligne en langturssejler - de fleste af os har - i modsætning til charterbådene - alle mulige mærkelige anordninger monteret, primært på hækken - vindror, vindmøller, solpaneler, radar, radioantenner, redningsflåder, redningskranse, davit til jolle/gummibåd osv. osv. - måske skulle man opfinde en kombinationsting - det vil være mit næste projekt!

Og i øvrigt har jeg lige opfundet "Ankerkuglen med Indbygget Ankerlanterne" - sådan! Skal blot lige have sat den i produktion og løst noget med strømtilslutning og godkendelse af lysstyrke og nogle andre små detaljer - men kan allerede se millionerne rulle ind på kontoen! Og hvorfor ikke kombinere det med ovenstående kombinationsstativ - en oppustelig ankerkugle monteret på stativet - pustes op med trykluft, som også kan bruges til at pumpe gummibåde, badedyr og cykler op med ... nogen der er interesserede i at skyde penge i projektet - så send blot en email - eller send blot pengene, så klarer jeg selv resten ;-)

Nå men tilbage til monteringen, sikaflexen, sveden der hagler af en - det er altså langt nemmere blot at dagdrømme! - jeg fik tilsluttet apparatet til elsystemet - nu måtte vi blot vente på noget vind for at se om den faktisk virkede. Og den giver faktisk meget godt med strøm - ved 6-7 sekundmeter begynder den at snige sig op på 10 amperes ladning. Ved 11-12 sekundmeter skulle den lade med omkring 25 ampere - den er så også konstrueret specielt til vindforholdende her i Carribien - 6-12 sekundmeter.

Til gengæld ligger vi jo helst for anker hvor der er læ for vinden, så der vil den jo ikke give så meget - nå ingen roser uden torne! Og den er monteret i styrbords side, så med vinden ind fra øst-nordøst vil vi oftest for anker vende stævnen mod øst og dermed vil vindmøllen skygge lidt for solpanelerne - hmm, nogen der vil bytte en 40 fods sejlbåd med en campingvogn, det begynder at blive lidt for kompliceret det hele ...

Tilbage til virkeligheden ...

Og virkeligheden blev så til, at "Asra" ville en tur på land for at ordne deres lille rorproblem - en bolt havde skruet sig selv ud af det rorbeslag der var under vandet, denne bolt stødte på et-eller-andet, så styringen var meget stram pludselig. Det turde de fornuftigvis ikke sejle videre med uden at det blev klaret - så op på land med "Asra".

Mens Regnar og Annette klarede de indledende detaljer, var Annette og jeg i Port of Spain for at se på længe ønskede  nye briller – ganske billigt synes vi, og alt i moderne stel - mærkevarer/modebriller hvis det var det man ville have - omkring en tredje-fjerdedel af prisen i DK – dvs. Annette og jeg skulle give tilsammen 3.700 dkr for 2 par briller med flere styrker, letvægtsglas, automatisk solfilter osv. osv. – så der er fordele ved at besøge forholdsvis fattige lande på nogle områder! 

Generelt er prisniveauet her i Trinidad lidt varierende, men generelt ”billigt” (grøntsager er dyre (et kilo tomater 15-20 kroner), kød er billigt (2 store steaks omkring 20 kroner), øl og spiritus er mellemdyrt (en øl mellem 5-8 kroner i supermarkederne)), arbejdslønninger på omkring 25-30 kroner i timen, en "roti" (madpandekage med varmt fyld) fra en af frokostboderne omkring 15 kroner, en øl på restaurant omkring 10 kroner, en halv liter cola cirka 3,50 – bådudstyr følger åbenbart den verdensomspændende kartelpris – så de fleste ting til både er DK-priser …

Da Regnar og Annette hørte om de billige brillepriser måtte de absolut også til optikeren - desværre nåede Annette ikke at få sine briller inden de måtte sejle - så nu sejler vi rundt med et par nye briller til Annette og en aftale om levering et-eller-andet-sted nordpå ...

Desværre tilbød jeg letsindigt som jeg var at hjælpe Regnar med roret på "Asra" - det havde fået vand i skumkernen i forbindelse med den løse bolt, som havde gravet et hul i glasfiberen ind til kernen - så projekt ror-renovering tog lige en lille uges tid med hyggeligt epoxy og glasfiberarbejde - så var jeg da underholdt så længe.

Epoxy og 2-komponent skum hærder ret hurtigt i 35 graders varme og solskin skal jeg hilse og sige ...

Desværre ingen billeder fra arbejdet - men kun fra en velfortjent frokostpause sammen med besætningen på Love og Asra

I øvrigt var opholdet på land for "Asra" ret billigt i sammenligning med de priser vi kender fra Middelhavet – 1.200 dkr med op- og nedhal og 5 dage på land for en 32-fods båd – vores pris (40 fod) ville være omkring 1.600 dkr., men vi trænger ikke til landbesøg lige p.t.

Nå – nok om prisniveauet – dem der har været længere nordpå siger vi skal fylde båden godt op her i Trinidad, nordpå er det europæiske priser – eller mere!

Her i Chaguaramas er der også et morgennet på VHF’en klokken 8.00 – dvs. den sædvanlige info om vejrudsigt, køb/salg, sociale aktiviteter osv. - og her er der jævnligt snak om kriminalitet, folk der er blevet bestjålet lige udenfor havneråderne og i Port of Spain – så generelt føler vi os lidt utrygge om aftenen, hvis vi bevæger sig uden for de afhegnede marina-områder. 

I Port of Spain (hovedstaden) skal man ifølge pålidelige rygter ikke bevæge sig uden for de store hovedstrøg, hvis man gør så kan man roligt regne med at blive holdt op og frarøvet hvad man nu har været så letsindig at medbringe – så det er en lidt træls ting.

I bugten er der indsat en lille taxi-båd ("YSATT-Shuttle"), som sejler fra tidlig morgen til 22.30 om aftenen - den vælger de fleste at benytte, specielt om aftenen, så man undgår at komme ud på den risikofulde mørke vej mellem marinaerne -  koster en 5-krone hver vej så det er også ganske billigt.

På tur med vand-taxien

Også dinghyerne skal omhyggeligt låses, når man er i land med dem – selv de tomme gasflasker blev vi frarådet at lade stå for længe uden opsyn på land (indtil de blev hentet) …

Dinghy-parkering

På besøg hos schweiziske "Green Coral" med Peter og Rosemary en aften (tidligere "Wrenna", som vi kender fra vinterophold i Marmaris), kom vi først af sted fra efter at taxi-båden havde indstillet sejladsen og måtte derfor gå hjem - valgte så at lade rygsæk, kamera og punge blive hos Peter og Rosemary, så kunne vi få dem næste dag - vi turde simpelthen ikke gå med noget værdifuldt på vejen - der skete så ikke noget, måske var det fordi vi ikke havde nogen tasker med - hvem ved.

Til karneval med Peter og Rosemary og Elisabeth

Men ellers generelt er de lokale folk vi møder, de handlende osv. søde, venlige, flinke og ganske ukomplicerede - udover sproget - som hovedsprog tales engelsk, eller rettere en slags engelsk: nogle af dem har en udtale og bruger ord (slang og forvanskede engelske ord) som er komplet uforståelige - selv amerikanere og englændere har problemer med at forstå det - måske kan man fange 1 ord ud af 10, hvilket som oftest ingen mening giver overhovedet!

Vi skulle have genopfyldt gasflasker en dag - de afleveres om fredagen til portvagten, og returneres så om lørdagen igen - men var lidt i tvivl om hvordan proceduren virkede - så naturligt nok spurget vi portvagten "Hello sir, what do we do with our gasbottles and how much does it cost and when do we get them back?"

"bzzzzz-chra-ffsfsf-chuga-GAS-casddd-fhhg-koortdsa-ccsaasfd ..."

"Sorry we don't understand??"

"bzzzzz-chra-ffsfsf-chuga-casddd-fhhg-OFFICE-koortdsa-ccsaasfd ..."

"Can you please repeat that??"

"bzzzzz-chra-SATURDAY-ffsfsf-chuga-casddd-fhhg-bzzzzz-chra-DOLLARS-ffsfsf-chuga--ccsaasfd"

Sådan blev det ved en rum tid ...til slut måtte vi gå op til marina-kontoret, hvor de taler et forståeligt engelsk :)

I bugten ved Chaguaramas er der et dedikeret område hvor man kan (må) ankre, der er også udlagt ankerbøjer man kan benytte - de sidste koster dog penge (omkring 30 kroner/døgnet) - dybden man skal ankre på er omkring 14-17 meter, så indimellem er det meget praktisk at benytte en af ankerbøjerne. Heller ikke marinaerne er specielt dyre, omkring 60 kroner for en overnatning i en marina incl. vand og strøm - så vi har benyttet os af alle muligheder, inkl. eget anker.

Vores foretrukne marina (Peake) og udsigten fra vores båd i marinaen - bemærk pelikanen på stævnpulpittet!

Bugten er lidt urolig, idet hensyn til andre både er et næsten ikke-eksisterende begreb - de lokale motorbåde racer igennem ankerpladsen med 20-30 knob - der har været kollisioner om natten mellem hurtiggående gummibåde og lokale både (men der er heller ikke så mange af sejlerne der har lys på gummibåden om natten ...). Også tidevandets skiften giver lidt mere uro af en eller anden grund - så generelt er bugten ikke det mest rolige opholdssted. De omkringliggende værfter er noget støjende - der arbejdes fra tidlig morgen til sen aften med slibning, svejsning, bankning osv. - om aftenen er det hele kraftigt oplyst af projektører (måske på grund af kriminaliteten).

Så da vi havde været i bugten en 4 ugers tid, trængte vi lidt til at komme væk - så lettede anker og sejlede ud til den nærliggende ø Chacachacare - en tidligere spedalskhedskoloni, som blev forladt omkring 1970, da man da kunne kurere spedalskhed. Øen var et helt lille samfund i sig selv, en lille landsby, lægehus, veje, nonnekloster, anløbsbro - alt sammen helt øde - lige bortset fra fyrtårnet, som stadig er i drift og er bemandet.

Øen benyttes af de lokale som udflugtsmål i weekender - ellers er der ikke mange besøgende. Så vi kastede anker i en af de øde ankerbugter, og fik en forlænget weekend væk fra Chaguaramas - med fred og ro, hvilket vi trængte en del til!

Var inde på øen og gå lidt rundt ved de forladte huse - junglen har haft frit spil siden stedet blev forladt, så mange af vejene er nu næsten ufremkommelige. Også husene er efterhånden stærkt forfaldne - men meget interessant at se hvordan de havde indrettet sig - f.eks. med lægehuset meget afsides de normale bebyggelser (smittefaren?). Mange af husene ligger ned til vandet, med en pragtfuld udsigt, junglen i baghaven, fred og ro - så lige bortset fra årsagen til at man egentlig var der, så må det have været et rart sted at bo.

Spidsen af Venezuela ligger kun 7 sømil væk og kan tydeligt ses fra den vestlige side af øen. Vi gik en lang varm tur op til fyrtårnet, men blev ikke belønnet med nogen særlig udsigt - det var alt for diset den dag.

Efter en dejlig forlænget weekend i fred og ro, var det på tide at komme tilbage til Chaguaramas og Karnevalet!

Så nu har vi været til karneval her i Trinidad - dels karnevalsoptog, og dels var vi til et par shows om aftenen inden selve karnevalet.

Karnevals-tirsdag var vi inde i selve Port of Spain (POS) for at se karnevalsoptoget, selve karnevalets "clou" - "Pretty Mas" som de kalder det - hele dagen promenerer alle optogene igennem POS gader, musikken dundrer helt ind i kroppen, flotte kostumer, flotte mennesker, til tider god stemning - men egentlig lidt skuffende, set i lyset af hvor stort det hele er slået op på forhånd: som tilskuer ser og hører man de udklædte passere forbi, mange af dem synger og danser, men lige så mange vandrer bare forbi i optogene - tilskuerne er "blot" tilskuere, umiddelbart var der ikke mange af deltagerne der dansede og sang med, blot betragtede - og det gælder både de lokale og turisterne. Formodentlig havde det været sjovere at være med i et optog, udklædt som sømand, fransk adelsmand, djævel - eller blot let påklædt i et farvestrålende kostume!

Nu var det selvfølgelig også fra morgenstunden vi var der - indtil omkring ved 14-tiden om eftermiddagen, måske var der mere liv blandt tilskuerne senere på dagen - men igen masser af advarsler om kriminalitet, råd om altid at være i gruppe med andre osv. osv., så lysten til at være til stede om aftenen var der ikke, desværre :-(

Heller ikke de rigtig store band med "Kings" og "Queens" så vi - det lød senere til, at de var trætte af at vente på at det blev deres tur til at promenere, så de havde gået en anden rute end den "officielle" så derfor så vi dem ikke. En af de tidligere aftener havde vi været til et stort show, hvor de blandt andet kårede årets "King" og "Queen of The Carnival", dvs. den flottest udklædte mand og kvinde - og det var nogle imponerende kostumer, de var iklædt - dvs. det var nærmest et kostume, som de pågældende trak efter sig på hjul indbygget i kostumet - størrelser på kostumerne omkring 4-6 meter lange/brede og ligeså høje - forskellige temaer såsom den franske revolution, kærlighed, lidenskab, naturen osv. Meget flotte kostumer - men da vi den aften kun så selve "hovedpersonerne" ("Kings" og "Queens") havde vi håbet at se de pågældende optog, som de pågældende hovedpersoner deltog i - men det lykkedes så som sagt ikke.

"King"&"Queen"

Hvordan de lige finder på navnene til de forskellige optog har vi ikke lige noget svar på - "Kings"-vinderen kalder sig for eksempel "D' Wrath of Tutankumhan" ...!

Og "Queens"-vinderen: "The Incandescence of Beatrice Love Has Brought" ...

De optog vi så var dog også flotte og imponerende, hvert af "optogene" var fulgt af en stor lastbil/truck med musikanlæg - mange af dem "levende" musikere, lydstyrken var enorm - vibrationerne fra bashøjtalerne gik direkte i kroppen - sikkert meningen :) De udklædte dansede og sang til musikken - meget flot! Men nogle af optogene var også med de deltagende, som så noget trætte og uinspirerede ud - men de havde vist også været i gang om mandagen også ...

Et par skud fra fotografen på stedet med optrædende i alle aldre og størrelser...

Dagen var en familieudflugt med madpakke

Så generelt set var optoget om tirsdagen i byen lidt skuffende, hvorimod de 2 aftenshows vi var til, var særdeles underholdende - en aften var vi til Calypso-show, dvs. Calypso-sangere som dels optrådte med deres - typisk - politiske sange, dels "kæmpede" mod hinanden - to sangere kommenterede hinandens stil, udklædning, sang, personage i en morsom sang, den anden svarede så tilsvarende - sådan blev de ved et stykke tid - imponerende at de kunne digte lyrikken på stedet, med både rim, indhold og en saftig pointe!

Lidt senere fik de så stikord fra publikum, hvor de så igen på stedet digtede et vers som gik på noget omkring det pågældende stikord - stikord som "skatter", "kriminalitet" og "politi" udløste på stedet en lille sang med stærkt politisk indhold og gerne kritisk overfor det bestående - meget underholdende! Men på grund af deres accent var de til tider særdeles svære at forstå - selv englænderne og amerikanerne havde svært ved det trinidad-engelske der blev brugt - nogle af sangerne var værre end andre, så i stedet for at forstå indholdet af sangene måtte man så nøjes med at nyde sangerens og musikernes optræden og selve stemningen - flot oplevelse!

Den anden aften var et show, med en blanding af underholdning og konkurrence - kåring af årets Calypso-sanger, årets "King" og "Queen" etc. Også både flot og underholdende - lidt langt dog, fra klokken 19 til 24 uden pauser! Specielt var årets "junior-Calypso" en oplevelse - en lille pige på 10-12 år, komplet med backing-group (piger på samme alder) optrådte med en sjov sang om hvor tung hendes skoletaske var - selv om vi kun forstod en smule, så var omkvædet "Lord have mercy, my schoolbag is SOOO heavy" meget iørefaldende og sjovt sunget!

Junior-calypso og "King" and "Queen"

Udover karneval har vi også været på et par udflugter med "Jesse James Maxi Taxi Service" - Jesse er en institution her i Chaguaramas, han er tourguide, har sin egen maxitaxi (10-12 personers minibus) og har været her de sidste cirka 10 år. Er omtalt i vores pilotbog, der er lavet Calypso-sange om ham - omkvædet: "if you want to go to a show - call Jesse, if you want to have a swim - call Jesse, if a doctor you need to see - call Jesse ..."

Som sædvanlig er man et nyt sted lidt forsigtig og afventende omkring hvem man kan stole på m.h.t. arbejde på båden, udflugter, indkøb, transport - og som regel koster det lidt lærepenge inden man finder ud af tingene - det gjorde det så også for os, bl.a. var vi sammen med besætningen fra den danske Ballad Love på en halvdagsudflugt til en fuglereservat - havde betalt både kørsel og transport, men da vi ankom til naturreservatet var der ikke arrangeret guide til os - så det tog lidt tid og diskussioner før den lille detalje kom på plads ...

På besøg i fuglereservatet Asa Wright

Det var så ikke Jesse vi var med på den tur - nu har vi så været med Jesse dels til karneval og dels et par udflugter til Pitch Lake ("tjæresøen") og Caroni Sumpene - og må tilstå, at han altså gør noget helt specielt for at få sine kunder til at føle de får noget ud af turen! Dels er han meget fortællende om alt hvad man ser undervejs, meget underholdende og med humor, dels er hans prispolitik fornuftig - for en heldagsudflugt (næsten 12 timer) til Pitch Lake og Caroni Sumpene med frokost, entre og guides begge steder betalte vi 275 dkr. per person - og havde fornøjelsen af Jesses selskab hele dagen :)

Jeg omsætter meget priserne til dkr - det er primært fordi en TT-$ (den lokale valuta) stort set svarer til 1 dkr, så for os er det dejlig nemt at vurdere priser!

Trinidad er een af verdens største eksportører af asfalt - asfalten kommer fra en stor tjæresø i den sydvestlige del af Trinidad - Pitch Lake - en tjæresø på omkring 800 meter i diameter. Landskabet mindede lidt om et vulkansk landskab, sorte og brune farver, ikke megen bevoksning, svovllugt - dog er landskabet af gode grunde (asfalten er flydende) helt fladt. Her bliver der dagligt udvundet cirka 300 tons asfalt.

Pitch Lake

Fra et par indiske templer som vi også lige nåede på vejen

Om eftermiddagen var vi i Caroni Sumpene - her holder blandt mange andre fugle, T&T's nationalfugl  "The Scarlet Ibis" til. En 2-timers sejlads i store flodbåde rundt i sumpområdet, hvor man har mulighed for at se slanger (vi så en Boa-slange), Herons, 4-øjede fisk - og så den "Skarlagenrøde Ibis".

Mangroveskovene i Caroni sumpene

Find slangen - og fuglen

Denne opholder sig om dagen ved strandene for at finde føde, om natten søger den så ind i sumpområdet til nogle specielle øer for at overnatte - lige før solnedgang kommer der så store flokke ind over sumpene og flyver hen til deres overnatningsø - op til 1.500 fugle på samme lille ø - flot at se de skarlagenrøde fugle komme flyvende i solnedgangens skær og slå sig ned i træerne - til sidst ligner træerne frugttræer med masser af store skarlagenrøde "frugter" i alle grenene!

Alle venter spændte på de skarlagenrøde ibiser...

Så det var endnu en oplevelsesrig dag på Trinidad!

Måske nu ikke så svært at forstå at vi har haft lidt svært ved at rive os løs fra Trinidad og Tobago ...

Ikke mere om T&T - regner med at sejle i nat mod Grenada - så der er lige lidt praktiske ting der skal klares inden da!

Karneval i Trinidad